På rejse gennem kristendommens historie
1517 slog munken Martin Luther 95 teser op på en kirkedør i Tyskland. Det blev starten på reformationen, der delte kristne i katolikker og protestanter. Og det blev starten på århundreder med krige, konflikter og uro mellem katolikker og protestanter.
Men hvordan ser det egentlig ud i dag? Når man ser på splittelsen af kirken her 500 år efter, hvad handlede det så egentlig om? Om tro? Om politik? Om magt? Eller måske allermest en blanding af det hele? Hvordan er det egentlig med katolikker og protestanter i dag? Og kan vi lære noget af dengang?
Det bliver du meget klogere på ved at gå på opdagelse i undervisningsmaterialet her på siden. Og forhåbentlig bliver du også klogere på dig selv.